Værktøjer til håndtering af sygefravær

Denne artikel beskriver de forskellige sygefraværsværktøjer du kan benytte dig af i arbejdet med sygefravær. Værktøjerne er gode at kende, så du ved hvornår du skal benytte dig af den ene frem for den anden. Flere af værktøjerne kan benyttes i sammenhæng med en sygefraværssamtale.

  1. Tro- og loveerklæring
  2. Mulighedserklæring
  3. Friattest
  4. Fastholdelsesplan

1. Tro- og loveerklæring

Tro- og loverklæringen har som formål, at få medarbejderens ord på, at der er tale om sygdomsbetinget sygefravær.

Tro- og loveerklæringen kan være nødvendig i tilfælde hvor du har brug for dokumentation for, at fraværet handler om sygdom.

Når medarbejderen underskriver en tro- og loveerklæring, så underskriver de under Straffelovens §279, som omhandler bedrageri. På den måde bliver det strafbart for medarbejderen at melde sig syg, såfremt at fraværet handler om noget andet.

Generelt anbefaler vi ikke brug af tro- og loveerklæringer, da det kan signalerer mistillid til medarbejderne. Vi tror på, at der altid er en grund til at medarbejderne melder sig syg.

Du kan læse mere om vores antagelser om syg, rask, på arbejde eller ikke på arbejde her.

Hvis du har brug for dokumentation for fraværet er både en friattest og mulighedserklæring bedre løsninger. De har også andre fordele.

2. Mulighedserklæring

Mulighedserklæringen er det mest brugbare værktøj under medarbejderens sygemelding. Med en mulighedserklæring kommer du nemlig i dialog med medarbejderen. Mulighedserklæringen bruges til at afklare hvilke opgaver medarbejderen kan løse – på trods af sygdom.

Mulighedserklæringen består af 2 dele. Del 1 udfylder du som leder sammen med den sygemeldte medarbejder. Del 2 tager medarbejderen med til lægen, og får lægens vurdering for om opgaver og forhold beskrevet i del 1 er forsvarlige under hensynstagen til medarbejderens helbredssituation.

Du kan bruge mulighedserklæringen her:

  1. Længerevarende sygefravær pga. stress
  2. Længerevarende fravær pga. rygproblemer eller andre problemer relateret til bevægeapparatet
  3. Længerevarende sygefravær pga. hospitalsindlæggelse og operation
  4. Fravær i forbindelse med graviditet
  5. Fortsat sygefravær efter tidligere mulighedserklæring
  6. Hyppigt sygefravær med rod i helbredsproblemer
  7. Hyppigt sygefravær med uklar årsag

Læs artiklen om mulighedserklæringen og friattesten.

Hent Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon til mulighedserklæring her.

3. Friattest

Friattesten erstatter den gamle “lægeerklæring”. Friattesten kan du kræve i de tilfælde hvor en samtale med medarbejderen ikke er nødvendig. Du kan kræve en friattest allerede fra dag 2 i sygemeldingen.

Hvornår skal du bruge en friattest:

  1. Sygemeldt ønsker ikke at deltage i samtale med arbejdsgiver
  2. Sygemelding i opsigelsesperiode
  3. Sygemelding i ferie
  4. Afskedigelsessituation
  5. Længerevarende sygdom som opfølgning på en mulighedserklæring

Læs artiklen om mulighedserklæringen og friattesten.

4. Fastholdelsesplan

En sygemeldt medarbejder kan bede om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis han eller hun forventer, at der går mere end otte uger, før arbejdet kan genoptages. Det fremgår af § 7b i lov om sygedagpenge. Hvis arbejdsgiveren vurderer, at der ikke skal udarbejdes en fastholdelsesplan, kan arbejdsgiveren afslå det.

Formålet med en fastholdelsesplan er at sikre, at medarbejderen hurtigst muligt kommer tilbage i arbejde under hensyntagen til personens sygdom.

Få en skabelon til fastholdelsesplanen og læs mere her.

Del: