mindre fravær

7 spørgsmål til mindre sygefravær

En miniguide til jer der ønsker mindre sygefravær.

Før du kan vide hvilke indsatser du kan sætte i gang, er det vigtigt at vide hvor problemet stammer fra. Altså; hvorfor er sygefraværet et problem, eller hvorfor er det steget?

Hvis du synes, at der er noget af dette du har hørt før, så har du fuldstændig ret. Dele af denne artikel er blevet publiceret tidligere, men spørgsmålene er ikke mindre aktuelle af den grund. Det er disse spørgsmål og overvejelser du skal igennem hvis du skal arbejde med at få mindre sygefravær!

 

# 1: Hvad er udfordringen med sygefraværet?

Start med at kigge på korttidssygefraværet og langtidssygefraværet. Hvilken en af disse er den primære udfordring? Hvordan er udviklingen i disse i forhold til forrige år. Der er nemlig forskellige løsninger afhængig af dette.

Hvis du er i tvivl om hvordan jeres korttids- eller langtidssygefravær ligger i forhold til branchen, så kan du tjekke din branches sygefravær i denne rapport der viser tendensen i sygefraværet gennem 10 år.

 

Korttidsfravær:

Et højt korttidsfravær kan hænge sammen med flere udfordringer. Eksempelvis dårligt arbejdsmiljø og trivsel, arbejdspladsens kultur, mangel på opmærksomhed fra ledelsen. Hyppigt korttidsfravær øger risikoen for en længere sygemelding, så det handler om at undgå at medarbejderen kommer der ud.

For at spotte de medarbejdere med hyppigt korttidsfravær, og en risiko for langtidsfravær kan du bruge Bradford faktoren. (Bradfordfaktoren er et tal der fortæller om det hyppige sygefravær der belaster virksomheden mest.)

Du kan læse meget mere om Bradford faktoren her.

Langtidsfravær:

Hvis udfordringen er det længere fravær, er problematikkerne anderledes. Sygefraværet kan her være mere alvorligt fra livsstilssygdomme til stress, og som virksomhed kan det være svært at se hvordan man kan gøre noget ved det.

Der er tre parametre hvor I som virksomhed kan gøre en forskel. Først og fremmest er det opfølgning fra ledelsen. Altså en tæt dialog med den sygemeldte medarbejder. Dialogen skal tage udgangspunkt i omsorg, men også hvordan I som virksomhed kan hjælpe medarbejderen. Kan I tilbyde deltidssygemelding, hjemmearbejdsplads, hjælpe med ansøgning om fleksjob eller §56, ændrede arbejdsopgaver eller arbejdstider eller noget andet. Slutteligt er der forebyggelse.

Hvis sygefraværet handler om stress, så kan du læse mere i disse artikler: Stress på arbejdspladsen og Forebyg stress med en stresspolitik

Men vigtigst er det at vide, at stress kan forebygges.

For medarbejdere med stress, er det ikke altid løsningen at være væk fra arbejdspladsen 100% i 3 måneder. Det kan også være en mindre pause, og så derefter en laaaangsom optrapning af arbejdstimer.

Livsstilssygdomme kan I som virksomhed også hjælpe med til forebygge ved som virksomhed at have fokus på sundhed og sundhedsfremmende tiltag. Altså f.eks. tilbud om firmamotion og sund mad i kantinen.

 

#2: Hvad skyldes fraværet?

Har du konkret viden om det er muskel- og skelet relateret sygefravær, infektioner eller mentale sygdomme der er steget? Og nej, du må ikke spørge medarbejderne direkte.

Hvis du vil have et indblik i den generelle tendens for årsagen til sygefraværet, kan du få hjælp i følgende rapporter:

Den seneste Top 10 med overblik over de 10 mest hyppige årsager.

Sygefraværets udvikling de seneste 10 år.

Derefter kan du overveje om I skiller jer ud fra de gængse tendenser, eller disse også passer på jer.

Dernæst er det væsentlig at vide, om det er antallet af sygemeldinger eller den gennemsnitlige længde på sygemeldinger der er steget? Altså er der kommet flere sygemeldinger pr. medarbejder eller er disse blevet længere. Du kan lave denne beregning på både dit korttids-fravær og dit langtidsfravær.

 

#3: Sygefravær fra arbejdsulykker eller arbejdsrelateret sygdom?

Alle arbejdsgivere er forpligtet til at undersøge om et fravær skyldes arbejdspladsen.

Arbejdsrelateret sygdom kan være alt fra stress til hovedpiner til alvorlige sygdomme men også muskel- og skelet relateret sygdom som slid i kroppen grundet arbejdsstillinger. Heldigvis kan det meste af både arbejdsrelateret sygdom og arbejdsulykker forebygges, og hvis det er synderen, skal du måske arbejde tæt med arbejdsmiljøorganisationen om disse udfordringer.

Vidste du, at i vores PREMIUM løsning dokumenterer vores sygeplejersker alle medarbejdernes informationer om konkrete arbejdsulykker, der så kan sendes direkte til både leder og arbejdsmiljøorganisation til brug for både arbejdsskadeanmeldelse og fremtidig forebyggelse.

 

#4: Er sygefraværet ændret væsentligt i specifikke afdelinger?

Hvis sygefraværet er specifikt steget i en eller flere afdelinger, er der måske noget på færde. Ved du om der er sket væsentlige ændringer i afdelingen?

Det kan være diverse forandringer som skift af leder, ændringer af arbejdsrammer eller arbejdstider eller andre organisatoriske forhold som kan have indflydelse på arbejdsmiljø og medarbejdernes trivsel og motivation.

 

#5: Hvordan er jeres trivsel?

Trivsel og sygefravær hænger sammen. Sygefravær hænger også sammen med den social kapital. Hvis I laver undersøgelser på disse parametre kan det være en god ide at skelne til om disse er ændret. Generelt siger man, at op til 1/3 af sygefraværet skyldes arbejdsmiljø, og det er både de arbejdsrelateret sygdomme, arbejdsulykker samt mistrivsel.

Har I gennemført trivselsundersøgelse i 2019, og hvordan er den i sammenhold til tidligere?

 

#6: Hvordan er jeres sygefraværskultur?

Sygefraværskultur handler om de fortællinger som medarbejderne fortæller hinanden. Hvornår er det ok at være syg på arbejdet? Skal feberen være over 40 eller skal der blot være en smule hovedpine? Disse fortællinger og accepten af sygefraværet kan være forskellig fra afdeling til afdeling. Hvad er kulturen hos jer?

I kan bruge fravær/nærværsspillet fra CABI til at undersøge jeres kultur.

 

#7: Har I en velfungerende sygefraværspolitik?

Det her er nok det mest væsentlige spørgsmål for at have et naturligt sygefravær. Altså ikke et sygefravær der er 0%, men hellere ikke et sygefravær over 5%.

Er jeres sygefraværspolitik velfungerende? Bakker ledelsen op om sygefraværspolitikken, afholder sygesamtaler og følger op som aftalt?

Den parameter som har vist sig at have allerstørst indflydelse på et mindre sygefravær er et konstant fokus fra ledelsen. Dette fokus skal starte i sygefraværspolitikken, der skal beskrive hvornår der indkaldes til sygefraværssamtaler samt formålet, så hverken medarbejder eller leder er i tvivl om dette. Dernæst skal lederne være ordentlig uddannet til at gennemføre samtaler, bruge de værktøjer I har aftalt, og lave relevant og kvalitativ opfølgning.

 

Har I værktøj til at indsamle data og håndtere sygefraværspolitikken?

Hvis I har brug for et digitalt værktøj til at håndtere og registrere sygefravær, og give besked om hvornår der skal afholdes samtaler i henhold til sygefraværspolitikken, kan I gratis afprøve MedHelps digitale løsning for op til 10 medarbejdere.

Hvad så bagefter?

Når du har besvaret ovenstående 7 spørgsmål, har du en meget bedre indikation af hvor “skoen trykker”, og så du kan arbejde med sygefraværet og få mindre sygefravær.

De 7 spørgsmål er analysen af hvad der skal arbejdes med.

Derefter kommer planen med HVORDAN det skal gøres, som kræver flere ressourcer. Og involvering af medarbejderne – men det er en helt anden sag.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til mindre sygefravær, hører vi altid gerne fra jer.

Del: