Læring og kompleksitet i Covid-19 sygefraværet

Sygefraværet er grundet covid-19 pandemien hos mange virksomheder det laveste det har været i flere år. Men det forventes ikke at forsætte sådan. På trods af det lave sygefravær har covid-19 pandemien bragt nye problemstillinger ind i sygefraværets kompleksitet.

Sygefraværet er mange steder så lavt som det ikke har været i mange år. Det er der forskellige forklaringer på. Medarbejdere der er hjemsendte. Medarbejdere der faktisk er syge men arbejder hjemmefra, og at sygefraværet derfor ikke rapporteres som fravær. Men også regeringens “hold afstand og bedre hygiejne” budskaber kan have en betydning.

Arbejdspladser glæder sig, for et lavt sygefravær betyder også et mindre tab på bundlinjen.

Men det lave sygefravær forventer vi ikke at forsætte. Desværre.

Sygefravær er kendt med at svinge med konjunkturerne.

At sygefraværet svinger med konjunkturerne, er for eksempel blevet påvist af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA): I 00ernes buldrende opgangstider steg sygefraværet. Så kom finanskrisen i 2008, og i de følgende år faldt sygefraværet. Men siden Danmark i 2013 røg ind i det aktuelle økonomiske opsving, er fraværet på grund af egen sygdom altså vokset igen.” Citat Weekendavisen, 20. januar 2020

Sygefraværets sammenhæng med konjunkturerne formodes at hænge sammen med jobsikkerheden. Hvis der er stigende arbejdsløshed så bliver medarbejdere mere bekymrede for at blive fyret hvis de melder sig syge, og derfor går de hellere syge på arbejde. Omvendt stiger sygefraværet typisk ved lav arbejdsløshed hvor jobsikkerheden er højere.

Så selvom sygefraværet er på det laveste det har været i flere år, så skal vi ikke forvente, at dette er det nye normale. Nej. Vi forventer, at det stiger igen. Når pandemien ikke fylder så meget. Når hjælpepakkerne bliver lukket ned. Når folk har glemt alvoren og sløser med hygiejnen og håndvasken, og når infektions sæsonen går i gang.

Det behøver dog ikke helt gå sådan.

Største læring af covid-19: Vi kan nedsætte infektionsfraværet med bedre hygiejne!

Coronavirussen har fået virksomheder til at sætte fokus på hygiejnen. Altså hvor meget betyder håndvasken, håndspritten før frokost buffeten, afvaskningen af dørhåndtagene og spritning af fælles tastaturer mv. Disse elementer som vi har indført på arbejdspladser, og som kan medføre et fald i infektionssygefraværet på op til 20%. Læs bare casen her.

Infektionssygefraværet er sæsonbetinget, og kommer typisk igen når sommeren går på held. Vi håber, at corona-virussen har medført at i 2020 bliver infektionsfraværet ikke så højt som det plejer at være. At vi alle har lært at det faktisk betyder noget – hygiejnen og håndvasken, og derfor at vi faktisk kan hjælpe hinanden med at få mindre fravær. Færre forkølelser, færre opkast og diarre omgange, færre lungebetændelser og færre influenzaer. 

Desværre hører vi at tiltagene skrider. At håndvasken glemmes. Frygten deles af flere eksperter på området.

»Når pandemien er ovre, og vi ikke længere har en truende fare lige foran os, vil rigtig meget af vores nuværende fokus på hygiejne med tiden fise ud. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Og det kan desværre få meget alvorlige konsekvenser,« siger formand for Rådet for Bedre Hygiejne og professor i veterinærmikrobiologi ved Københavns Universitet Anders Miki Bojesen”. Citat Berlingske 30. maj 2020.

Så hvordan bevarer vi momentum? Hvordan bliver vi ved med at have så meget fokus på hygiejne, at det også nedsætter de almene infektionssygdomme?

Sundhedsstyrelsen anbefaler alle kommuner at de nedsætter en hygiejne-organisation under covid-19 pandemien, men måske skal vi faktisk være endnu mere ambitiøse end blot at have fokus på hygiejne under en pandemi.

Burde det ikke være noget virksomheder har fokus på hele tiden?

Måske er der en vej for det.

Arbejdsmiljøloven har som formål at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Man kan argumentere for at et sundt og sikkert arbejdsmiljø er også et arbejdsmiljø hvor mangelfuld hygiejne og rengøring ikke har betydning for medarbejdernes sundhed og sygdom.

Så måske er det vejen frem for at bane momentum. Altså at tænke på forebyggelsen af infektionssygdom ved at fastholde det sunde og sikre arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Det ville også komme andre til gode, nemlig risikogrupperne.

Corona har medført mere åbenhed i sygdomme

Med Corona pandemien er der begyndt at ske et skred i åbenheden om den enkelte medarbejders sygdom og sundhed.

Tidligere var kun HR, en leder eller enkelte kollegaer der kendte til medarbejderens eventuelle sygdomme, men nu bliver der talt mere åbent om dem.

Der er nemlig en gruppe mennesker hvor deres livsstilssygdomme og kroniske sygdomme gør, at de er endnu mere i risikogruppen end andre for covid-19. Disse er blevet mere synlige. De har fået særregler, har måske været i karantæne eller på anden måde skilt sig ud.

Nogen medarbejdere i risikogrupper er bange for at gå på job, men hvor resten af arbejdspladsen kan have svært ved at forstå alvoren fordi de ikke kan sætte sig ind i risikoen.

De sårbare medarbejdere

Samtidig er der en anden medarbejdergruppe hvor covid-19 også påvirker deres sygefravær. Corona har nemlig trigget nogen medarbejderes mentale helbred. Nogen kalder det direkte “Corona blues”, og henviser til depressive symptomer, afmagt og frygt.

Corona blues kan ramme medarbejdere der er sårbare i forvejen, men hvor sårbarheden har været skjult. Det kan også være medarbejdere hvor Corona har trigget deres angst. Eller langtidssyge hvor covid-19 har forlænger sygeperioden og har gjort det endnu sværere at komme tilbage på arbejde.

Men også både medarbejdere der har været hjemsendt fra jobbet eller i en længere periode arbejdet hjemme har oplevet at føle sig alene, isoleret og ekstra bekymret. Og i de værste tilfælde er denne uro ikke gået over da samfundet igen begyndte at lukke op igen.

Både medarbejdere i risikogrupper og medarbejdere med Corona-blues er medarbejdere hvis specifikke sygdomme og problematikker tidligere har været mere skjult, men hvor covid-19 har medført at det har været nødvendigt at tale  mere åbent om sygdom og sundhed.

Konsekvenserne af den nye åbenhed?

Så hvad betyder den nye åbenhed om sygdom og sundhed? Lige nu har den betydet at virksomheden kan tage nogen hensyn til disse grupper af medarbejdere. Men hvad den betyder på længere sigt? Det ved vi faktisk ikke – endnu.

Den kan i værste fald medføre stigmatisering, konflikter og krænkelser.

Men i bedste fald en større forståelse af kompleksiteten i sygefraværet og i os mennesker.

Vi ved godt, hvad vi håber på.


Billede af Markus Winkler fra Pixabay

Del: