sygefravaer-pjaek

Sygefravær – sygdom, pjæk eller slappe holdninger?

Diskussionen efter innovationsminister Sophie Løhdes udspil om det høje sygefravær i kommunerne forsætter.

Senest har professor Jørgen Grønnegaard Christiansen haft som hypotese, at ”trangen til en slapper trumfer pligtfølelsen i det offentlige”.

Altså at forskellen i sygefraværet i det offentlige kontra det private skulle skyldes en lavere arbejdsmoral i det offentlige end i det private. Gået på klingen i Radio 24/7 bliver Jørgen Grønnegaard Christensen udfordret til at kalde det pjæk.

I MedHelp har vi arbejdet med sygefraværet i Danmark gennem 10 år. Både i kommunen, staten, regionerne og for de private organisationer. Vi ved, at sygefravær er komplekst. Det består af langt flere faktorer end blot at være ”syg” eller ”rask”, og pjæk er ikke noget, vi oplever. Vi taler faktisk ikke om pjæk. Vi taler om arbejdsevne og arbejdsvilje. Vi taler om at være frisk nok til at varetage sit arbejde eller være syg. Pjæk er noget der foregår i skoletiden, men ikke på en arbejdsplads.

Hvornår er man syg?

Det at være syg eller rask er ikke en sort-hvid betragtning.

Der findes mange gråzoner i dette. Som medarbejder kan du have en kronisk sygdom og stadig varetage dit arbejde. Du kan til tider føle dig syg, men også stadigvæk passe dit arbejde. Vi kalder det at være rask nok til at passe sit arbejde både fysisk og psykisk. Dette handler om arbejdsevne.

Når en medarbejders arbejdsevne er lav, er der nogle medarbejdere, hvor det giver mere mening at de sygemelder sig end andre. Det kan afhænge af, hvilket arbejde de har. De færreste vil nødigt opereres af kirurgen med feber og snot, mens en person der sidder på enekontor måske godt kan sidde på sin pind eller tage en hjemmearbejdsdag med disse symptomer. Med 40 i feber er arbejdsevnen lav ligegyldigt hvilket fag, du bestrider. Langt den største del af sygefraværet skyldes naturligvis sygdom.

Rask – på arbejde eller ikke?

Når du så er rask nok til at passe dit arbejde, så er det næste spørgsmål så, om du vælger at udnytte det til at gå på arbejde, altså din arbejdsvilje eller motivation. Nedenstående matrix viser de 4 områder, du kan befinde dig i i forbindelse med syg eller rask, på arbejde eller ej.

arbejdsevne

Matrixen skal læses således, at du både kan være rask og på job, hvilket er det ønskværdige. Du kan også være rask og hjemme. Ligeledes kan du også være syg og på arbejde eller syg og hjemme.

Hvis du er syg og på arbejde bliver det kaldt sygenærvær. 7 ud af 10 medarbejdere har prøvet at tage syge på arbejde. Det kan ikke anbefales, da meget sygenærvær øger smittefaren samt risikoen for en langtidssygemelding.

Årsager til at være rask og hjemme

Hvis du vælger ikke at tage på arbejde på trods af, at du er rask og din arbejdsevne dermed er høj, er der noget andet på spil. Fra ASUSI projektet blev det belyst, at 43% havde prøvet at tage sygefravær af ikke-helbredsrelaterede grunde.

ASUSI projektet er et projekt om Arbejdsmiljø, Sygefravær, Udstødning, Social Arv og Intervention. Projektets data kommer blandt andet fra en analyse af sygefravær gennem 30 år, og spørgeskemabesvarelser fra 14 tusinde medarbejdere. Læs slutrapporten her.

Der kan være mange årsager til, at folk ikke går på arbejde, selvom de i sundhedsfaglig forstand måske er raske nok til at varetage deres arbejde. Med vores erfaringer fra mere end 250.000 sygemeldinger er det ikke pjæk, vi ser som den overvejende årsag, til at folk bliver hjemme, selvom de i sundhedsfaglig forstand er raske nok til at tage på arbejde. Nej, det handler om arbejdsmiljø, ledelse og trivsel.

Det er heller ikke den slappe holdning, der gør, at medarbejderne måske er friske og hjemme. ASUSI projektet har nemlig også undersøgt fraværsnormer. Altså om tærsklen for, hvornår man melder sig syg, betyder noget for frekvensen af fraværet. Konklusionen var at ja, den betød noget, men ikke meget, og at danskere på arbejdsmarkedet generelt er meget restriktive i deres syn på, hvornår sygefravær er det rigtige at vælge.

”Generelt set er medlemmerne af kernearbejdsstyrken meget restriktive i deres syn på, hvornår det er rimeligt at tage sygefravær. Hvis man omregner spørgsmålene, så de går fra 0-100, hvor 0 er det mest restriktive syn og 100 det mindst restriktive, er gennemsnittet 31, og der er blot 15% af de erhvervsaktive, som har en score på 50 eller mere. Det er således en myte at tro, at den store del af arbejdsstyrken skulle have ”slappe” holdninger til, hvornår det er rimeligt at melde sig syg”. Læs her.

Som udgangspunkt er det vores overbevisning, at alle medarbejdere har lyst til at arbejde og bidrage til samfundet. Men at der er en lang række forhold, der spiller ind i diskussionen omkring sygefravær.

I den forbindelse vil vi gerne sige tak til Sophie Løhde.

For at tale om sygefravær er ikke altid lige sexet. Det er faktisk lidt tabubelagt, kedeligt og gråt.

I MedHelp taler vi gerne om sygefravær, men også rigtig gerne om sundhed, trivsel og arbejdsmiljø. Vi tror på, at hvis medarbejderne trives, har gode rammer for arbejdsvilkår og har en høj grad af mening i deres arbejde, ja, så behøver vi faktisk ikke tale så meget om sygefravær.

Har du brug for at tale med os om sygefravær, sundhed eller trivsel, så kan du kontakt os her.

Del: