Mindsk dit sygefravær: Stil de rigtige spørgsmål til fraværssamtalen!

Dela

Kender du det? Du ved, at Bente har et sygefravær der gør, at du bør indkalde hende til en samtale. Meeen har du tid til det? Er det ikke bare en samtale der skal overståes? Og hvad skal samtalen egentlig handle om før den giver værdi?

Sygefraværssamtaler skal medføre mindre sygefravær

Formålet med en sygefraværssamtale er, at medarbejderen skal komme tilbage på arbejdspladsen eller de hyppige fraværsperioder skal begrænses. Dette gør I, ved at lave aftaler og finde løsninger, der minimerer sygefraværet for medarbejderen.

Samtalen skal altså have fokus på at mindske sygefraværet med aftaler der fungerer både for medarbejderen og arbejdspladsen.

 

Hent et forberedelsesskema der stiller de rigtige spørgsmål

Til sygefraværssamtalen har vi udarbejdet et forberedelsesskema, som stiller de rigtige spørgsmål til at finde aftaler, der minimerer sygefraværet. Forberedelsesskemaet findes både til medarbejderen og til dig som leder.

Forberedelsesskemaet kan sendes ud til medarbejderen sammen med mødeindkaldelsen, og gør at medarbejderen selv går i tænkeboks for at finde løsninger til sit eget sygefravær. På den måde bliver medarbejderen mere ansvarlig, og aftalerne bliver ofte bedre og med større effekt.

Du kan downloade skabelonerne både som word og pdf.

 

 
Forberedelse tager tid – men er godt givet ud!


Måske har du ikke været vant til at forberede dig. Eller måske har du forberedt dig på denne måde: Kigget lidt på medarbejderens sygefravær. Læst i personalemappen. Funderet lidt over hvad du kan gøre ved fraværet. Det er den typiske forberedelse vi hører om.

Du vil nu opleve, at din forberedelse til sygefraværssamtalen kommer til at tage lidt længere tid. Men tiden er godt givet ud, når du efter en samtale har lavet aftaler med din medarbejder, der gør at medarbejderen faktisk er hurtigere tilbage på arbejdet. Måske ikke i fuld tid eller til sine normale opgaver – men tilbage på arbejdspladsen.

Du kan læse mere om sygefraværssamtaler og hvilke løsninger du kan foreslå din medarbejder her.

Husk referatet til samtalen

Til samtalen skal du huske at skrive et referat af hvad du og din medarbejder aftaler. Derfor har vi lavet et skema som du kan bruge som udgangspunkt til dit referat. Hvis du udfylder referat skemaet under samtalen, så kan medarbejderen og du skrive under med det samme, og det bliver ikke en opgave der ligger til bunke.

Kontakt os her, og vi vender hurtigst muligt tilbage til dig

Fejl: Kontaktformular ikke fundet.

Konkakta oss

Lorem ipsum dolor sit amet.