De 3 ENESTE veje til mindre sygefravær!

Dela

Alle veje fører til Rom, lyder et velkendt ordsprog. Når det gælder sygefravær er det ikke helt korrekt, for det er ikke alle veje der fører til reduceret sygefravær. Egentlig er der kun tre veje der fører til et mindre sygefravær.

Nummer 1: Indsigt i dit sygefravær og analyse

Det handler om adgang til god statistik og data. Og om at kende fraværets årsag, så du ved, at du fokuserer på det rigtige. Men det handler også om at have et realistisk mål. Altså ikke 0, for det kan aldrig være realistisk. Samtidig må målene godt være differentieret i din virksomhed. Det er helt normalt at de administrative afdelinger har et andet sygefravær end de medarbejdere der fysisk bruger deres krop hver dag, og ikke kan tage en hjemmearbejdsdag.

Indsigten i sygefraværet skal bruges til at kunne sætte fokus og arbejde med opfølgning på de steder hvor det er nødvendigt. Eksempelvis korttid- eller langtidsfravær. Eller helt specifikke afdelinger.

Få dybere indsigt i din virksomheds sygefravær, og modtag rapporten med udviklingen i sygefraværet gennem de seneste 10 år. Download rapporten her. 

 

Nummer 2: Tydelig ledelse og god kvalitativ opfølgning

Ledelse er nøgleordet i sygefravær. Ledelsens tilgang til medarbejdere og sygefraværet har stor påvirkning på sygefraværet i virksomheden. Et godt sted at starte er at kigge på gældende sygefraværspolitik og praksis.

  • Har I en sygefraværspolitik?
  • Virker politikken efter hensigten?
  • Får I fulgt op på sygefraværet – og de rigtige medarbejdere?

Sygefraværspolitikken har flere formål. Den sætter rammerne for hvordan sygefravær skal håndteres, og sikrer at medarbejderne føler sig retfærdig behandlet. Den sætter også rammerne for sygefraværssamtaler. Så både den enkelte medarbejder er klar over reglerne – men også så mellemledere ved hvornår der skal holdes samtaler, og hvad formålet er.

Du kan læse mere om  sygefraværspolitikken her.

Sygefraværssamtalerne skal være systematiske og kvalitative gode samtaler. Formålet er at følge op på medarbejdere der har meget sygefravær, og sygemeldte medarbejdere der er i risiko for at blive langtidssyge. For er der noget som du eller virksomheden kan gøre for at modvirke sygefraværet eller at det udvikler sig til en langtidssygemelding?

Læs om hvordan du afholder gode sygefraværssamtaler her.

 

Nummer 3: Fokus på sunde medarbejdere, arbejdsmiljø, trivsel og kultur

Arbejdsmiljø, trivsel og kultur hænger utrolig meget sammen med tydelig ledelse. 43 % af alt sygefravær skyldes arbejdsmiljø. Dette er lige fra dårlige arbejdsstillinger der laver problematikker i bevægeapparatet til presset arbejdstempo, høje krav og ikke synlig ledelse der kan medføre stress.

Det er derfor en rigtig god ide at lave indsatser mod forebyggelse af sygefravær og til at gøre dine medarbejdere mere sunde. Klager dine medarbejdere over ondt i kroppen – ja, så er det fysiske arbejdsmiljø du kan optimere. Er trivselsmålingen lav eller blinker APV’en med røde advarselslamper indenfor det psykiske arbejdsmiljø, ja, så er det der fokus skal ligge.

Har du en fornemmelse af hvilke udfordringer dine medarbejder har med deres sundhed? Ved at tilføje MedHelp som partner på sundhed og sygdom, så kan du få langt større indsigt i hvad dine medarbejdere er syge med.

Hvis du vil høre mere om hvordan vi kan hjælpe dig med at få mindre sygefravær og mere sunde medarbejdere, så er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt os her, og vi vender hurtigst muligt tilbage til dig

Fejl: Kontaktformular ikke fundet.

Konkakta oss

Lorem ipsum dolor sit amet.