Coronavirus: Hvad kan I som virksomhed gøre?

Medierne er fyldt med Corona-virus, og mange virksomheder er begyndt at tage deres egne forholdsregler.

Her bliver du guidet igennem følgende 5 områder om Corona-virus:

  1. Hvad er Corona virus – og hvordan smitter det?
  2. Hvordan forebygges Corona virus?
  3. Hvad kan I som virksomhed gøre?
  4. Hvordan skal I forholde jer til medarbejdere der har været ude at rejse – eller skal ud og rejse?
  5. Hvordan kan MedHelp hjælpe jer i denne situation

Alle vores anbefalinger – og derfor også denne guide – følger de gældende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Anbefalingerne er opdateret den 3. april 2020 kl. 16.00.

Du kan søge mere information her:

1) Hvad er Corona virus – og hvordan smitter det?

Coronavirus smitter på samme måde som en influenza, altså ved dråbe smitte (host eller nys) eller indirekte spredning. 

For langt de fleste vil symptomerne være i stil med en mild influenza med feber, hoste og vejrtrækningsproblemer. Covid-19 kan dog også medføre diarre, lungebetændelse og nedsat nyrefunktion, der i sig selv kan være mere alvorligt og kræve behandling. 15-20% bliver så syge at de må indlægges på hospital, skriver Sundhedsstyrelsen.

Indirekte spredning kan være kontaktsmitte eller ved fælles kontaktpunkter.

Generelt kan influenzavirus leve i 15 minutter på enhver overflade. Nogen virus kan leve helt op til 1 døgn udenfor menneskets krop.

På nuværende tidspunkt vides ikke med sikkerhed hvor længe covid-19 kan leve udenfor mennesket.

Sundhedsstyrelsen har lavet denne grafik hvordan du beskytter dig selv og andre:

2) Hvordan forebygges Corona virus?

Alle luftvejsinfektioner, influenza og herunder også Corona-virus forebygges ved fokus på:

  • Vask hænder ofte, brug eventuelt håndsprit
  • Host/nys i ærmet
  • Undgå kontakt med personer der viser sygdomstegn herunder luftvejsinfektion

Sundhedsstyrelsen har derudover kommet med en række anbefalinger til den enkelte borger for at forebygge smittespredningen, herunder:

  • Begræns fysisk kontakt, herunder håndtryk, kram og kindkys.
  • Vær ekstra opmærksom i større forsamlinger herunder offentlig transport. Hold afstand og sørg for god håndhygiejne.
  • Vær opmærksom på rengøring, både derhjemme og på arbejdspladsen
  • Pas på de ældre og svækkede i samfundet ved at holde afstand, og blive hjemme hvis du er syg eller har sygdomstegn.

3) Hvad kan I som virksomhed gøre?

NY UDVIKLING: Den 11. marts 2020 valgte Regeringen at lukke Danmark delvist ned. Skoler, uddannelsessteder og daginstitutioner holder lukket fra mandag den 16. marts og indtil videre til 2. påskedag den 13. april. Herefter er der tale om en mulig genåbning af Danmark. Alle offentlige ansat – der ikke er ansat i kritiske funktioner – er sendt hjem. De private virksomheder opfordres til at sende deres medarbejdere hjem og arbejde hjemmefra eller alternativt at lukke så meget ned som de kan.

Hvis I vil gøre noget eller arbejde med forebyggelse af luftvejsinfektioner, så kan følgende anbefales: (dette er almen råd til reducering af infektioner)

  • Opfordre til håndvask – læs mere her
  • Sæt posters, klistermærker og instrukser op på toiletter til håndvask
  • Tjek håndsprit beholdere på strategiske placeringer
  • Sørg for ekstra fokus af rengøring af kontaktflader mange medarbejdere kommer i nærheden af (gelænder, dørhåndtag, elevatorknapper etc.)
  • Ophæng plakat fra Sundhedsstyrelsen i virksomheden.

Derudover kan I overveje andre skridt, såsom:

  • at bede medarbejderen om at blive hjemme i 14 dage hvis de efter den 2. marts 2020 er kommet hjem fra et af risikoområderne efter anbefaling fra Sundhedsstyrelsen
  • at bede medarbejderne arbejde hjemmefra såfremt muligt og/eller blive hjemme hvis de oplever symptomer på infektioner med feber
  • at overveje om medarbejderne kan arbejde hjemme, hvis de har en kronisk alvorlig sygdom og er bekymrede for infektion
  • at drøfte hvorvidt planlagte udenlandsk forretningsrejser er nødvendige

Hvis I vil læse mere om, og følge med i anbefalingerne for, hvad I som virksomhed kan gøre, så kan I gøre det på Virksomhedsguidens side om Coronavirus.

Kommuniker om covid-19 til medarbejderne

Sørg for at kommunikere løbende til dine medarbejdere om udviklingen i covid-19 og hvordan de skal forholde sig hvis de er i tvivl om noget:

  • Informer om smitte, og hvordan de skal forholde sig hvis de tror at de er smittede og hvem de skal kontakte
  • Informer om hvordan I som virksomhed ser på covid-19, og hvad I gør for at undgå smittespredning
  • Fortæl medarbejderen hvor de kan søge om mere information, hvis de har behov for det

4) Hvordan skal I forholde jer til medarbejdere der har været ude at rejse – eller skal ud og rejse?

Hvis dine medarbejdere arbejder i sundheds- eller ældresektoren, og har direkte kontakt til borgere, og de samtidig har været i et risikoområde, så er det et krav fra Sundhedsstyrelsen og Regeringen, at de bliver hjemme i to uger.

Hvis I ikke arbejder i sundheds- og ældresektoren er der ikke et krav om 14 dages hjemme karantæne, men en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen og Regeringen den 3. marts. Her anbefales, at alle der har været i høj-risiko områder og kommet hjem efter den 2. marts, bliver hjemme i 14 dage, og at arbejdspladserne bakker op om dette.

Høj-risiko områder er beskrevet på Udenrigsministeriets side, hvor du også kan finde rejsevejledninger til de forskellige lande.

Skal din medarbejder ud at rejse?

Hvis det er en rejse i forretningsmæssig regi kan I overveje om den er strengt nødvendig, eller kan afvikles på anden måde. Der er en risiko for at medarbejderen “strander” i visse lande og ikke kan komme retur til Danmark, da noget flytrafik er indstillet, og det hele tiden udvikler sig.

Det allervigtigste er at holde øje med risikoområder og rejsevejledninger på Udenrigsministeriets hjemmeside, og så måske overveje kraftigt om rejsen er nødvendig.

Du kan også downloade Udenrigsminiisteriets App Rejseklar, der altid er opdateret med rejsevejledninger.

5) Hvordan kan MedHelp hjælpe jer?

MedHelp kan hjælpe jer på følgende måder:

a) En tilgængelig sygepleje hotline til medarbejdere og ledere, hvor formålet er at svare på spørgsmål i forhold til aktuelle procedurer og forholdsregler, klæde medarbejderen på til at genkende symptomer og handlinger, samt at forebygge bekymring

b) Indsamling af data om Corona-virus risiko fra medarbejdere. Normalt er det således at du som virksomhed må ikke spørge dine medarbejdere om hvad de fejler, med MedHelp må gerne i kraft af blandt andet journalpligten for sygeplejersker og medarbejdernes samtykke.

Men lige præcis omkring covid-19 har Datatilsynet åbnet op for en større åbenhed om corona og karantæne. Det vil sige, at I som virksomhed gerne må få den viden om jeres medarbejdere såfremt at medarbejderen accepterer dette. Vi vil altid anbefale medarbejdere om at fortælle arbejdsgiver om bekymring for Corona eller Corona karantæne. Ved påvist Corona er det egen læge der rapporterer til Styrelsen for Patientsikkerhed, men med den nuværende strategi fra Regeringen så vil der ikke blive taget ligeså mange test på medarbejdere der ikke er voldsomt syge. Din medarbejder vil derfor ikke nødvendigvis få besked om hvorvidt at de har covid-19 hvis de selv har mistanke derom.

c) Daglig rapportering til jer som virksomhed af covid-19 tilfælde, både positiv testede og symptomer der ligner og medarbejdere i karantæne. Karantæne er også hjemmeisolation.

d) Tilgængelighed i alle hverdage klokken 5 til 18 for jeres medarbejdere til at svare på alle deres bekymringer om coronavirus

e) Refusionsrapport tilbage til 27. marts 2020 hvor de særlige refusionsregler er sat i kraft med medarbejdere der er i karantæne eller covid-19 smittet.

Hvilke spørgsmål får MedHelp lige nu fra medarbejderne – som vi kan hjælpe jer med at svare på?

  • Hvornår skal jeg kontakte egen læge og bede om test for Corona?
  • Jeg er småsyg og snottet, må jeg kysse mine børn?
  • Jeg har været ude og flyve, og synes der sad en tæt på der hostede, skal jeg være bekymret?
  • Jeg har feber og er dårlig, tror du det kan være Corona?
  • De er nok på arbejdspladsen, kan jeg ikke bare blive hjemme?
  • Jeg har været ude og flyve, og er bekymret for at air-cirkulationen har medført øget smitte-risiko.
  • Der er en på arbejdspladsen der er kommet i karantæne, skal jeg så ikke også blive hjemme?
  • Jeg har været ude og rejse (til et ikke-høj-risiko område), men er bekymret for om jeg kan besøge min gamle far på plejehjem, for hvad nu hvis jeg er syg alligevel?
  • Jeg skal ud og rejse i næste weekend, skal jeg blive hjemme?

Vil du have vores hjælp?

Skal vi også hjælpe din virksomhed, så kontakt os her.


Læs mere her:

Vores anbefalinger følger til enhver tid Sundhedsstyrelsen og Udenrigsministeriets rejsevejledninger, hvor du altid kan hente mere information.

Del: